Elektroniske mobiler

!!!!!!!Ændring: Vi holder desvære lukket Søndag den 18

LOVE ELECTRON er tilbage på Kunstbygningen Filosoffen.

Siden 2018 har udstillingen haft fokus på teknologi som kunstnerisk redskab og på de unges undersøgelser af fremdrift og udvikling. I år præsenterer Ungdomshuset LOVE ELECTRON med fokus på elektroniske mobiler – værker, hvor bevægelse, balance og kædereaktioner skaber sanselige forbindelser i rummet.

Udstillingen byder på en mangfoldighed af værker og installationer, hvor små impulser sætter større systemer i gang. Gennem mobiler, lys, kredsløb, AI og geometriske mønstre udfoldes de unges egne fortolkninger af mødet mellem kunst og teknologi.

LOVE ELECTRON kan opleves i perioden 9.–18. januar med fernisering torsdag den 8. januar kl. 15.00–16.00.

Der er fri entré, og alle er velkomne.

Som en del af LOVE ELECTRON kan publikum deltage i en række workshops, hvor kunst og teknologi mødes i praksis. I Ørsteds elektromagnetiske værksted arbejdes der med lodning af små lysskulpturer og en grundlæggende forståelse for kredsløb. Derudover kan man opleve og eksperimentere med AI-kunstrobotten samt skabe spirograph-tegnede geometriske mønstre. Workshopsene giver indblik i de kreative processer bag udstillingen og inviterer til aktiv deltagelse.

https://www.facebook.com/photo/?fbid=1368586685310282&set=a.652676813567943¬if_id=1767600256029091¬if_t=feedback_reaction_generic&ref=notif

Se galleri


Love Electron er et kunstnerisk rum, hvor unge kunstnere og
tech-entusiaster kan udforske grænserne mellem kunst og teknologi. Vi vil fremme Kunst & Teknologi ved at facilitere en udstilling, hvor kreativitet og innovation kan blomstre. Vores udstillinger har været en mangfoldige vifte af værker, der udforsker spændingsfeltet mellem kunst og teknologi.

Vores engagement i at støtte unge talenter og tech-nørder har ført til en skatkiste af unikke og tankevækkende kunstværker, der udfordrer konventionerne og spreder inspiration. Vi er stolte af at give disse kreative sind mulighed for at udtrykke sig gennem de nyeste teknologier og skabe kunst, der rører, fascinerer og udfordrer.

KONTAKT

UDSTILLINGS ADRESSE
Filosofgangen 30, Odense C. Se kort.

KONTAKT:
Ungdomshuset
Nørregade 60
5000 Odense C
Tlf.: 63 75 68 20